Jane er advokat hos LIGA Advokater og har i hele sin karriere arbejdet med markedsførings- og forbrugerret.
Jane har tidligere arbejdet hos advokatkontorerne Kromann Reumert og Plesner. Derudover har hun arbejdet hos Forbrugerombudsmanden, hvor hun bl.a. har været med til at udarbejde retningslinjer og vejledninger samt ført flere af Forbrugerombudsmandens principielle retssager.
Jane har møderet for Højesteret og har ført adskillige straffesager og civile retssager. Hun er desuden medlem af Konkurrencerådet, Højesteretsskranken og bestyrelsen for Dansk Forening for Markedsføringsret.
Jane holder hyppigt oplæg og underviser og er medforfatter til bogen ”Loyalitet i turbulente tider – Analyse af og håndbog i arbejdet med loyalitet”, hvor hun sammen med sin kollega, advokat Heidi Lindberg Andersen, har skrevet kapitlet ”Loyalitetskoncepter – De juridiske spilleregler”.