Det var ikke planen, at Dinna og Michael skulle drive deres egen virksomhed.
Men Michaels omfattende viden om og passion for den sprudlende, perlende drik koblet med Dinnas evner for formidling og virksomhedsudvikling, har skabt fundamentet for Champagnekassen.
Dinna og Michael er optagede af at være autentiske og nærværende. Deres historie er en iværksætterfamilies vanvittige rejse, på godt og ondt, hvor prioriteterne er familie, fritid og hinanden på lige fod med forretningen. Et privilegium, som først har manifesteret sig i de senere år.
Parret bor i Greve, har to mindre børn og en stor dreng, der er flyttet hjemmefra. De elsker at udvikle forretningen, rejse og opleve verden (og helst champagne) sammen.
Foruden omtale i Børsen, Finans og flere magasiner samt gæsteoptrædener i diverse podcasts, har de vundet flere flotte priser for deres abonnementsløsning.